Vi skal gøre de europæiske samfund mere modstandsdygtige

Opretholdelse af retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption

Ruslands krig mod Ukraine er en påmindelse om, at det er nødvendigt at forsvare vores hårdt tilkæmpede demokrati og frihedsrettigheder. Hver generation af europæere skal bidrage til at gøre det europæiske demokrati modstandsdygtigt og forny løftet om det europæiske fredsprojekt.

Retsstatsprincippet handler om frihed, retfærdighed og lighed

Retsstaten udgør fundamentet for vores Union. Årsrapporten om retsstatsprincippet beskriver overvågningen af udviklingen, både den positive og negative, i overholdelsen af retsstatsprincippet i medlemslandene.

Rapporten fra 2023 afspejler en positiv tendens, samtidig med at det anerkendes, at der er brug for mere tid til gennemføre nogle af reformerne.

Virksomme politikker til bekæmpelse af korruption

I maj 2023 tog Kommissionen en række afgørende skridt for at bekæmpe korruption i EU og ensrette EU's regler om definitioner af og sanktioner for korruption. Formålet med indsatsen er at:

• sikre høje standarder for bekæmpelse af alle former for korruption
• forbedre håndhævelsen af reglerne mod korruption
• indføre strukturer i EU-landene, så de bedre kan forebygge korruption.

Kommissionen foreslog også en ny sanktionsordning til bekæmpelse af alvorlig korruption i hele verden.

Forslag om oprettelse af et interinstitutionelt etisk organ

I juni 2023 foreslog Kommissionen, at der blev oprettet et interinstitutionelt etisk organ. Det betyder, at der vil der være fælles normer for etisk adfærd for medlemmer af EU-institutionerne og en formel mekanisme til koordinering og udveksling af synspunkter om etiske krav EU-institutionerne imellem.

Aktivt medborgerskab

Efter konferencen om Europas fremtid, som var en øvelse uden fortilfælde i deltagelsesdemokrati, følger Kommissionen op på borgernes anbefalinger.

Inden for rammerne af de nyligt indførte borgerpaneler kommer omkring 150 tilfældigt udvalgte personer med deres input forud for Kommissionens fremlæggelse af visse centrale forslag. Her lægges vægt på den yngre generation og dens afgørende rolle i udformningen af fremtiden.

Det 100. europæiske borgerinitiativ

Den 18. april 2023 registrerede Kommissionen det 100. borgerinitiativ, som opfordrer til at forbinde alle Europas hovedstæder ved hjælp af højhastighedstog. Det europæiske borgerinitiativ har siden lanceringen i 2012 været et effektivt redskab til deltagelsesdemokrati, idét mere end 17 millioner underskrifter er blevet indsamlet som støtte til de forskellige forslag.

Kommissionen lægger fortsat stor vægt på at skabe et samfund, hvor alle har lige muligheder for at trives. Alle skal frit kunne lade deres individualitet komme til udtryk, sige deres mening, dyrke deres tro og elske dem, de vil.

Ligestilling mellem kønnene

I strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 understreges betydningen af at fremme samfund med trivsel og økonomier med ligestilling mellem kønnene. Derfor har vi fremsat forslag om at

• beskytte og styrke rettighederne for familier, der krydser grænserne inden for EU 
• styrke anvendelsen af princippet om lige løn for lige arbejde mellem mænd og kvinder, så løngabet mellem kønnene kan blive en saga blot.
• arbejde på at udrydde kønsbaseret vold.

Udryddelse af vold mod kvinder

For at udrydde vold mod kvinder tiltrådte EU, 7 år efter Kommissionens forslag, den 1. juni 2023 endelig Istanbulkonventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Vi er i færd med at forhandle minimumsstandarder i EU-lovgivningen for at

• kriminalisere visse former for kønsbaseret vold
• forbedre ofrenes adgang til domstolsprøvelse, beskyttelse og støtte
• sikre koordinering mellem de relevante tjenester
• forebygge disse typer voldskriminalitet.

Styrkelse af LGBTIQ-personers rettigheder

Som fastsat i strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer for 2020-2025 fremlagde Kommissionen i december 2022 et forslag om at styrke ligestillingsorganer, der bekæmper forskelsbehandling, ved at fastsætte minimumsstandarder for deres mandat, beføjelser, opgaver, ressourcer og uafhængighed.

Bekæmpelse af racisme

Inden for rammerne af EU's handlingsplan for bekæmpelse af racisme for 2020-2025

• opfordrede Kommissionen EU-landene til at vedtage nationale handlingsplaner mod racisme inden udgangen af 2022.
• opfordrede Kommissionen også indtrængende EU-landene til at udarbejde nationale strategier for bekæmpelse af antisemitisme
• evaluerede Kommissionen de nationale regler vedrørende romaer
• udpegede Kommissionen en ny koordinator for bekæmpelse af antimuslimsk had.

Beskæftigelsespakken for personer med handicap

Personer med handicap har ligesom alle andre ret til at deltage fuldt ud i alle aspekter af livet. Beskæftigelsespakken for personer med handicap, der blev fremlagt i september 2022, understøtter medlemslandenes indsats for at

• fremme social inklusion
• bekæmpe fattigdom
• give personer med handicap mulighed for at opgradere deres færdigheder og kvalifikationer.

I september 2023 fremlagde Kommissionen et forslag om indførelse af EU-handicapkortet, der skal sikre grænseoverskridende anerkendelse af handicapstatus. Dette vil lette kortvarige ophold i andre medlemsstater ved i hele EU at give samme adgang til særlige betingelser eller særbehandling i forbindelse med tjenesteydelser som statsborgere i den pågældende medlemsstat.

Inden for rammerne af den europæiske sikkerhedsunion arbejder EU ihærdigt for at beskytte alle sine borgere og virksomheder, både online og offline. Siden juli 2020 er der gjort betydelige fremskridt, hvilket har styrket strategiens fire indsatsområder.

EU's forordning om cybersolidaritet

Den foreslåede forordning om cybersolidaritet har til formål at styrke samarbejdet inden for EU om at imødegå cybertrusler ved at

• styrke trusselsdetektionen og bevidstgørelsen om trusler
• øge kritiske enheders beredskab
• styrke en koordineret krisestyring og øge beredskabskapaciteten på tværs af EU-landene.

EU's strategi for maritim sikkerhed         

I marts 2023 fremlagde Kommissionen en opdateret EU-strategi for maritim sikkerhed, som omfatter indsatser, der skal øge den maritime sikkerhed, bl.a.

• flådeøvelser på EU-plan
• forbedrede kystvagtoperationer
• styrkede sikkerhedsinspektioner i EU's havne for at opnå et tættere samarbejde med partnere som NATO om at opretholde den regelbaserede orden til søs.

Den europæiske rumstrategi for sikkerhed og forsvar

Den europæiske rumstrategi for sikkerhed og forsvar afspejler EU's anerkendelse af rummet som et omstridt strategisk område og har til formål at

• beskytte europæiske rumaktiver som satellitter
• hindre fjendtlige aktiviteter i rummet som spionage
• styrke EU's strategiske autonomi.

Øget modstandsdygtighed over for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer

RescEU's reserve af luftfartøjer til brandslukning blev fordoblet som forberedelse til sommeren og omfatter nu 24 fly og 4 helikoptere fra 10 EU-lande. I 2023 mobiliserede EU gennem civilbeskyttelsesmekanismen hundredvis af brandmænd, køretøjer og fly til massive brande i Europa og udviste solidaritet med vores internationale partnere, bl.a. Canada. I 2022 udviklede Kommissionen desuden handlingsplanen for forebyggelse af naturbrande.

I februar 2023 vedtog Kommissionen også en henstilling og en meddelelse om fælles mål for at øge Europas katastrofemodstandsdygtighed inden for civilbeskyttelse. Dette omfatter måder, hvorpå de europæiske lande bedre kan forberede sig på naturkatastrofer som f.eks. jordskælv, oversvømmelser og skovbrande. 

Overvindelse af pandemien og opbygning af en sundhedsunion

Covid-19

Den 5. maj 2023 blev covid-19's status som global sundhedskrise officielt ophævet. Vores stærke fælles modstandsdygtighed, solidaritet og koordinering og vores dybe tillid til og solide investeringer i forskning og innovation gjorde det muligt for os at overvinde denne krise, som var uden fortilfælde.

EU's vaccinestrategi

Resultaterne af EU's vaccinestrategi var imponerende, idét over 70 % af EU's befolkning blev færdigvaccineret mod covid-19.

Gennem EU FAB (netværket af vaccineproducenter til fremtidige sundhedskriser), der løbende kan producere mellem 500 mio. og 700 mio. vaccinedoser om året, kan vi sikre, at der hurtigt vil være vacciner til rådighed til håndtering af eventuelle fremtidige kriser. Det er fortsat vores mål at sikre, at vacciner er tilgængelige i alle dele af verden. Siden december 2020 er næsten 2,5 mia. doser covid-19-vacciner blevet eksporteret til 168 lande.

EU's digitale covidcertifikat:

EU's digitale covidcertifikat gjorde det lettere for borgere i hele EU at rejse sikkert og gratis, når medlemslandene indførte rejserestriktioner under pandemien. Siden lanceringen i 2021 er der blevet udstedt mere end 2,3 mia. certifikater i EU. På baggrund af denne succes etablerede Verdenssundhedsorganisationen i juni 2023 — med udgangspunkt i EU's system for digital covid-19-certificering — et globalt system, der medvirker til at beskytte borgere i hele verden mod aktuelle og fremtidige sundhedstrusler.

Den europæiske sundhedsunion

I det seneste år er arbejdet fortsat med at opbygge en stærk europæisk sundhedsunion for bedre at beskytte borgernes sundhed. Det sætter EU og dets medlemslande i stand til bedre at forebygge og håndtere fremtidige pandemier, tackle folkesundhedsproblemer og gøre Europas sundhedssystemer mere modstandsdygtige. 

Den europæiske kræfthandlingsplan

I EU blev der i 2020 stillet over 2,7 mio. kræftdiagnoser, og der blev registreret 1,3 mio. kræftrelaterede dødsfald. Svaret på denne situation er kræfthandlingsplanen, som er det mest omfattende EU-initiativ nogensinde på kræftområdet og finansieres med et solidt budget på 4 mia. euro. Som led planen blev der i september 2022 indført en ny videnskabeligt baseret tilgang til kræftscreening, og i 2023 blev det europæiske kræftbilleddannelsesinitiativ lanceret, som gør det mulig at udnytte datas og digitale teknologiers potentiale til bedre at kunne opdage og bekæmpe kræft.

Revision af lægemiddellovgivningen

I april 2023 blev der tilføjet et vigtigt indsatsområde til den europæiske sundhedsunion – den mest omfattende revision af lægemiddellovgivningen i to årtier. Formålet er at skabe et indre marked for lægemidler ved at gøre medicin mere og lettere tilgængelig samt mere økonomisk overkommelig, samtidig med at innovationen og konkurrenceevnen i EU's lægemiddelindustri styrkes.

EU's første samlede tilgang til psykisk sundhed

EU's første samlede tilgang til psykisk sundhed, der blev offentliggjort i juni 2023, afspejler borgernes anbefalinger på konferencen om Europas fremtid og imødekommer Europa-Parlamentets opfordringer til at gøre en større indsats for psykisk sundhed. Der lægges vægt på at fremme psykisk sundhed med særligt fokus på børn og unge. Med 20 højt profilerede initiativer og 1,2 mia. euro i EU-finansiering vil Kommissionen hjælpe EU-landene med at sætte mennesker og deres psykiske sundhed i første række.

Et bæredygtigt og retfærdigt migrationssystem

Med den nye pagt om migration og asyl sigter Kommissionen mod at styrke centrale EU-politikker for migration, asyl og grænseforvaltning og integrere dem i andre politikker. Det er afgørende, at der opnås enighed om det fulde sæt asyl- og migrationsreformer, der i øjeblikket forhandles om. 

Forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel

Den 19. december 2022 foreslog Kommissionen at styrke reglerne for forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel.

De opdaterede regler vil gøre det lettere for de retshåndhævende og retlige myndigheder at efterforske og retsforfølge nye former for udnyttelse og finde frem til og hjælpe ofrene.

Indvandring af kvalificeret arbejdskraft

Udvikling af lovlige migrationsveje bidrager til at mindske irregulær migration og kan være med til at styrke de europæiske økonomier. Derfor lancerede Kommissionen i oktober 2022 den første EU-dækkende platform, der skal gøre EU mere attraktivt for tredjelandsstatsborgere, der søger jobmuligheder i EU. Den vil hjælpe EU's arbejdsgivere med at finde de talenter, de har brug for, og sikre anstændige arbejdsvilkår.

For at fremme indvandring af kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande til EU og sikre, at den forvaltes godt og er målrettet det sted, hvor der er behov for arbejdskraft og færdigheder, lancerede Kommissionen i januar 2023 platformen for arbejdskraftmigration.

Øget humanitær bistand

Europa-Kommissionen har ydet hidtil uset støtte til Ukraine og er også fortsat med at sørge for humanitær bistand i hele verden til dem med størst behov. I det seneste år er de allerede rekordhøje humanitære behov steget konstant verden over. EU-landene har sammen med Kommissionen bebudet en indledende humanitær bistand på 8,4 mia. euro i 2023 som et konkret udtryk for global solidaritet og som vidnesbyrd om EU's ledende rolle i den humanitære indsats.

^{Ansvarsfraskrivelse: Dataene på denne side er senest opdateret den 8. september 2023}