De vigtigste resultater
I løbet af det seneste år har vi opnået meget ved at arbejde sammen. Vi har udvist modstandsdygtighed og smidighed og haft en klar vision for at sikre Europas velstand. Konkret betyder det, at vi
- har styrket vores energiuafhængighed gennem REPowerEU og imødegået Ruslands energikrig mod EU's økonomi
- har fremskyndet den grønne omstilling
- har styrket EU's position i kapløbet om at opnå nettonulemissioner via industriplanen for den grønne pagt
- har sat gang i en digital omstilling af Europa, som har mennesket i centrum
- har slået til lyd for europæiske værdier og interesser gennem Global Gateway-investeringer i hele verden
- har styrket vores indre marked og sociale markedsøkonomi
- har øget vores konkurrenceevne med støtte fra NextGenerationEU
Vi arbejder på at få vores energiuafhængighed tilbage
Rusland gik ikke blot i krig mod Ukraine, men også mod Europas økonomi ved at bruge energiforsyningen som våben. Med REPowerEU stopper vi vores afhængighed af russiske fossile brændstoffer og genvinder og sikrer Europas langsigtede, bæredygtige energiuafhængighed.
Det er og har været en fælles europæisk indsats. Medlemslandene har samarbejdet for at sikre, at alle lande har en tilstrækkelig gasforsyning, mens EU har arbejdet på at diversificere energiforsyningen og sikre overkommelige priser.
- 70 mia. m³ russisk rørledningsgas blev erstattet i krigens første 8 måneder
- Importen af russisk kul blev standset og importen af russisk olie blev reduceret
- De europæisk gaslagre blev fyldt op til rekordniveauer og nåede op på over 95 %
- Der blev sparet energi, og vores gasforbrug blev reduceret med 18 % fra august 2022 til marts 2023
EU's energiplatform
Kommissionen har også oprettet den europæiske platform for indkøb af gas for at iværksætte det første fælles indkøb af gas nogensinde for EU-landene og for Georgien, Moldova, Ukraine og landene på Vestbalkan. Dette fælles indkøb har gjort det muligt for os for første gang at bruge vores kollektive politiske og markedsmæssige tyngde til at styrke vores forhandlingsposition og sikre leverancer af gas og LNG ved at samle efterspørgslen og tiltrække forsyninger.
Vi fremskynder den grønne omstilling og beskytter naturen
Som et centralt element i REPowerEU er der under energikrisen sket en yderligere fordobling af udbredelsen af vedvarende energi i hele EU i 2022.
Vores strategi for solenergi har til formål at fremskynde udbredelsen af solcelleenergi yderligere, og samtidigt står EU i spidsen for udviklingen af en global brintøkonomi med en kommende pakke vedr. dekarbonisering af brint og gas.
- Der blev produceret mere elektricitet fra vind- og solenergi end fra gas i 2022
- Målet er at firedoble produktionen af energi fra solcelleanlæg inden 2030
For at fastholde tempoet i kapløbet om CO2-neutralitet og styrke konkurrenceevnen for EU's industri fremlagde Kommissionen den 1. februar 2023 industriplanen for den grønne pagt.
I marts blev der iværksat tre centrale initiativer til støtte for industriplanen for den grønne pagt
I juni 2023 så det første projekt under Fonden for Retfærdig Omstilling dagens lys i Narva i Estland. Det består af et nyt anlæg til raffinering af sjældne magneter til elektriske køretøjer – det første anlæg uden for Asien. Det er også forbundet med en ny mine i Grønland, hvilket gør det til den første europæiske mine-til-raffinaderi-forsyningskæde.
Og vores fortsatte kamp for at genoprette naturen i hele EU har udmøntet sig i den nyligt foreslåede naturgenopretningslov og handlingsplanen for nulforurening. Dertil kommer, at vi har vedtaget lovgivning om skovrydning, der vil holde ikkebæredygtige produkter ude af vores supermarkeder, og har gjort fremskridt med opfyldelsen af vores Fit for 55-mål.
Den grønne omstilling vil naturligvis påvirke landbrugerne og landbosamfundene. Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027, der trådte i kraft i begyndelsen af året, vil understøtte landbrugerne i at producere sikre og bæredygtige fødevarer af høj kvalitet, samtidig med at landdistrikternes livskraft og mangfoldighed bevares.
Gennemførelse af Europas digitale årti
Digital innovation er ved at transformere vores økonomi i rivende fart, og EU følger med. Brugen af kunstig intelligens (AI) har taget et kolossalt opsving og præger nu mange aspekter af vores tilværelse, og derfor foreslog Kommissionen AI-forordningen allerede i april 2021. Den vil sikre, at AI-systemerne i EU er sikre, gennemskuelige, etisk korrekte og upartiske og forbliver under menneskelig kontrol.
Europa-Parlamentet og EU's medlemslande nåede til enighed om forordningen om europæiske mikrochips i marts 2023, og Rådet godkendte formelt forordningen om styrkelse af Europas økosystem for halvledere i slutningen af juli 2023. Inden for data, som er drivkraften bag Europas digitale økonomi, arbejder vi med den europæiske datastrategi på at gøre EU førende i en datadrevet verden. Hvad angår økonomien, har Kommissionen desuden i løbet af det seneste år fremsat to nye forslag, der skal bringe betalinger og den finansielle sektor i bred forstand ind i den digitale tidsalder.
Regionen Sachsen i det østlige Tyskland har haft held med sin omstilling og er blevet en af de vigtigste teknologiknudepunkter i Europa med særligt fokus på mikroelektronik. EU-finansiering spillede en central rolle og har bidraget til at tiltrække yderligere investeringer. Det mest fremtrædende projekt er en nyt produktionsanlæg til fremstilling af Infineon-chips, en investering på 5 mia. euro, som vil skabe over 1 000 nye højtkvalificerede arbejdspladser. Der forventes tildelt 1 mia. EUR inden for rammerne af EU's mikrochipforordning.
- Investeringerne i at gennemføre forordningen om europæiske mikrochips anslås til over 43 mia. euro.
- Franske og italienske investeringer i pionéranlæg for halvledere løber op i 8 mia. euro.
- Den offentlige finansiering under "Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse" er på 8,1 mia. euro.
Endnu en milepæl blev nået i november 2022, hvor en række onlineplatforme med ikrafttrædelsen af forordningen om digitale tjenester påtog sig et større ansvar for at afbøde skader og beskytte brugernes rettigheder. For at håndhæve forordningen oprettede Kommissionen i april 2023 Det Europæiske Center for Algoritmisk Gennemsigtighed (ECAT), som ligger i Kommissionens Fælles Forskningscenter.
I samme måned blev der indført større retfærdighed og friere markedsadgang i den digitale sektor gennem håndhævelsen af forordningen om digitale markeder.
Styrkelse af vores indre marked og sociale markedsøkonomi
I år fejrede vi 30-årsdagen for det indre marked, som er grundlaget for EU's varige konkurrenceevne. I marts skitserede Kommissionen en ny langsigtet tilgang til, hvordan EU kan bygge videre på sine styrker ved at fremme driftige virksomheder, der er i stand til at konkurrere på det globale marked, med attraktive job og fastsættelse af globale standarder.
Vi har desuden i år foreslået en række andre måder at understøtte og yderligere styrke det indre marked på. I maj foreslog vi den mest omfattende og ambitiøse reform af toldunionen, siden den blev oprettet i 1968. En måned tidligere foreslog vi nye regler om patenter, der vil skabe en mere gennemsigtig, effektiv og fremtidssikret ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder.
Braila-broen blev indviet i år takket være over 363 mio. euro fra EU's samhørighedsfonde. Med en længde på 2 km er den den største bro over Donau, den største i Rumænien og den tredjelængste hængebro i EU.
EU's økonomi udviser fortsat bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, når man tager de seneste års gentagne økonomiske chok i betragtning. I 2022 var opsvinget i væksten på imponerende 3,4 % og blev understøttet af et robust arbejdsmarked, hvor arbejdsløsheden nåede et rekordlavt niveau, og der kom øget beskæftigelse. Dette resultat skyldes i høj grad EU's og medlemslandenes beslutsomme indsats.
Vores unikke europæiske model har naturligvis ikke kun fokus på kommercielle muligheder, men også på social velfærd, hvor mennesket er i centrum for økonomien. For at konkret at udmønte dette, og fordi vi er overbevist om den store betydning af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, har vi foreslået tiltag, der styrker arbejdsmarkedsdialogen såvel i de enkelte lande som på EU-plan. Samtidig skal vi sikre, at de sociale sikkerhedsnet er rustet til formålet. Derfor har vi fremsat anbefalinger, der skal sikre en tilstrækkelig minimumsindkomst i alle EU-landene.
Alt dette understreger Europas behov for at investere målrettet i livslang læring, som er afgørende for en vellykket grøn, digital og demografisk omstilling. Derfor har vi gjort 2023 til det europæiske år for færdigheder, og EU-landene har afsat omkring 65 mia. euro i EU-midler til at gennemføre det.
- 1.500 organisationer i EU har tilsluttet sig 14 industrielle økosystemer
- 160 mio. euro er blevet investeret i initiativer til udvikling af færdigheder
- 2 mio. mennesker har deltaget i opkvalificering og omskoling
- 15.500 uddannelsesprogrammer er enten blevet opdateret eller udviklet
NextGenerationEU og fremme af europæiske investeringer
I 2022 og 2023 iværksatte vi vores fælles europæiske investeringer på 800 mia. euro via NextGenerationEU med konkrete lokale projekter, der går ud på at opbygge et bæredygtigt, modstandsdygtigt og konkurrencedygtigt Europa for at sikre velstand for alle i EU.
Et centralt element i NextGenerationEU er genopretnings- og resiliensfaciliteten, som betyder, at der stilles hidtil usete finansielle ressourcer til rådighed for alle EU-landene. De bruger disse midler til at gennemføre gennemgribende reformer og investeringer, der vil ændre de europæiske økonomier og samfund til gavn for de kommende generationer. Implementeringen af faciliteten fortsætter med fuld fart.
En af de største modtagere af penge via den finske genopretnings- og resiliensplan er Solar Foods, en opstartsvirksomhed, der producerer protein gennem en bioproces med anvendelse af grøn brint. Det patenterede "solein" kan bruges til fremstilling af enhver fødevare, bogstaveligt talt ud af den blå luft. Der er ikke tale om science fiction – virksomheden får 33,6 mio. euro til en demonstrationsfabrik i Vantaa i Finland.
Global Gateway og fremme af globale investeringer
EU spiller fortsat en central rolle i opbygningen af en global økonomi, der er modstandsdygtig, bæredygtig og i vækst til fordel for alle. Med Global Gateway, en plan til for bæredygtige investeringer i hele verden på 300 mia. euro, støtter Kommissionen infrastrukturprojekter af høj kvalitet, der skaber arbejdspladser, fremmer varig vækst og skaber værdi på lokalt plan.
Den første milepæl, der er opnået med Global Gateway-initiativet, har udmøntet sig i investeringspakken mellem Afrika og Europa. Halvdelen af den oprindelige Global Gateway-investering, ca. 150 mia. euro, er øremærket til samarbejdsprojekter med afrikanske partnere. Siden da er vi begyndt at gennemføre Global Gateway i Asien og Stillehavsområdet og i Latinamerika og Caribien, og kommissionsformand Ursula von der Leyen har lovet, at EU og medlemslandene vil investere over 45 mia. euro i disse samarbejder.
Relancering af EU's samhandelsdagsorden
Handels- og teknologirådet
Som led i det internationale samarbejde har EU oprettet handels- og teknologiråd med USA og Indien for at fremme produktive partnerskaber og løse fælles problemer.
Global handel
På trods af det chok, som pandemien og dernæst Ruslands angrebskrig mod Ukraine har forårsaget i forsyningskæderne, har vi gjort fremskridt med hensyn til at fremme åbenhed i handelen, og det har ført til håndgribelige resultater i samarbejdet med centrale handelspartnere. Ikke mindst blev forhandlingerne om frihandelsaftaler afsluttet på vellykket vis med Australien, Chile og New Zealand, mens forhandlingerne med Mercosur, Mexico og Indien blev videreført.
Økonomisk sikkerhed
Den 20. juni fremlagde Kommissionen og den højtstående repræsentant en ny europæisk økonomisk sikkerhedsstrategi. Strategien fokuserer på at minimere de risici, der opstår som følge af visse økonomiske strømme i forbindelse med øgede geopolitiske spændinger og hurtigere teknologiske forandringer, samtidig med at den maksimale grad af økonomisk åbenhed og dynamik bevares.
