Investering i Europas velstand

Rusland gik ikke blot i krig mod Ukraine, men også mod Europas økonomi ved at bruge energiforsyningen som våben. Med REPowerEU stopper vi vores afhængighed af russiske fossile brændstoffer og genvinder og sikrer Europas langsigtede, bæredygtige energiuafhængighed.

Det er og har været en fælles europæisk indsats. Medlemslandene har samarbejdet for at sikre, at alle lande har en tilstrækkelig gasforsyning, mens EU har arbejdet på at diversificere energiforsyningen og sikre overkommelige priser.

Effekten af energibesparelserne i EU

EU's energiplatform

Kommissionen har også oprettet den europæiske platform for indkøb af gas for at iværksætte det første fælles indkøb af gas nogensinde for EU-landene og for Georgien, Moldova, Ukraine og landene på Vestbalkan. Dette fælles indkøb har gjort det muligt for os for første gang at bruge vores kollektive politiske og markedsmæssige tyngde til at styrke vores forhandlingsposition og sikre leverancer af gas og LNG ved at samle efterspørgslen og tiltrække forsyninger.

Som et centralt element i REPowerEU er der under energikrisen sket en yderligere fordobling af udbredelsen af vedvarende energi i hele EU i 2022.

Vores strategi for solenergi har til formål at fremskynde udbredelsen af solcelleenergi yderligere, og samtidigt står EU i spidsen for udviklingen af en global brintøkonomi med en kommende pakke vedr. dekarbonisering af brint og gas.

For at fastholde tempoet i kapløbet om CO2-neutralitet og styrke konkurrenceevnen for EU's industri fremlagde Kommissionen den 1. februar 2023 industriplanen for den grønne pagt.

I marts blev der iværksat tre centrale initiativer til støtte for industriplanen for den grønne pagt

• Forordningen om kritiske råstoffer i Europa
• Forordningen om en CO2-neutral industri
• Reformen af elmarkedets opbygning

Og vores fortsatte kamp for at genoprette naturen i hele EU har udmøntet sig i den nyligt foreslåede naturgenopretningslov og handlingsplanen for nulforurening. Dertil kommer, at vi har vedtaget lovgivning om skovrydning, der vil holde ikkebæredygtige produkter ude af vores supermarkeder, og har gjort fremskridt med opfyldelsen af vores Fit for 55-mål.

Den grønne omstilling vil naturligvis påvirke landbrugerne og landbosamfundene. Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027, der trådte i kraft i begyndelsen af året, vil understøtte landbrugerne i at producere sikre og bæredygtige fødevarer af høj kvalitet, samtidig med at landdistrikternes livskraft og mangfoldighed bevares.

Digital innovation er ved at transformere vores økonomi i rivende fart, og EU følger med. Brugen af kunstig intelligens (AI) har taget et kolossalt opsving og præger nu mange aspekter af vores tilværelse, og derfor foreslog Kommissionen AI-forordningen allerede i april 2021. Den vil sikre, at AI-systemerne i EU er sikre, gennemskuelige, etisk korrekte og upartiske og forbliver under menneskelig kontrol.

Europa-Parlamentet og EU's medlemslande nåede til enighed om forordningen om europæiske mikrochips i marts 2023, og Rådet godkendte formelt forordningen om styrkelse af Europas økosystem for halvledere i slutningen af juli 2023. Inden for data, som er drivkraften bag Europas digitale økonomi, arbejder vi med den europæiske datastrategi på at gøre EU førende i en datadrevet verden. Hvad angår økonomien, har Kommissionen desuden i løbet af det seneste år fremsat to nye forslag, der skal bringe betalinger og den finansielle sektor i bred forstand ind i den digitale tidsalder.

Investering i mikroelektronik

Endnu en milepæl blev nået i november 2022, hvor en række onlineplatforme med ikrafttrædelsen af forordningen om digitale tjenester påtog sig et større ansvar for at afbøde skader og beskytte brugernes rettigheder. For at håndhæve forordningen oprettede Kommissionen i april 2023 Det Europæiske Center for Algoritmisk Gennemsigtighed (ECAT), som ligger i Kommissionens Fælles Forskningscenter. 

I samme måned blev der indført større retfærdighed og friere markedsadgang i den digitale sektor gennem håndhævelsen af forordningen om digitale markeder.

I år fejrede vi 30-årsdagen for det indre marked, som er grundlaget for EU's varige konkurrenceevne. I marts skitserede Kommissionen en ny langsigtet tilgang til, hvordan EU kan bygge videre på sine styrker ved at fremme driftige virksomheder, der er i stand til at konkurrere på det globale marked, med attraktive job og fastsættelse af globale standarder.

Vi har desuden i år foreslået en række andre måder at understøtte og yderligere styrke det indre marked på. I maj foreslog vi den mest omfattende og ambitiøse reform af toldunionen, siden den blev oprettet i 1968. En måned tidligere foreslog vi nye regler om patenter, der vil skabe en mere gennemsigtig, effektiv og fremtidssikret ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder.

EU's økonomi udviser fortsat bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, når man tager de seneste års gentagne økonomiske chok i betragtning. I 2022 var opsvinget i væksten på imponerende 3,4 % og blev understøttet af et robust arbejdsmarked, hvor arbejdsløsheden nåede et rekordlavt niveau, og der kom øget beskæftigelse. Dette resultat skyldes i høj grad EU's og medlemslandenes beslutsomme indsats. 

Vores unikke europæiske model har naturligvis ikke kun fokus på kommercielle muligheder, men også på social velfærd, hvor mennesket er i centrum for økonomien. For at konkret at udmønte dette, og fordi vi er overbevist om den store betydning af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, har vi foreslået tiltag, der styrker arbejdsmarkedsdialogen såvel i de enkelte lande som på EU-plan. Samtidig skal vi sikre, at de sociale sikkerhedsnet er rustet til formålet. Derfor har vi fremsat anbefalinger, der skal sikre en tilstrækkelig minimumsindkomst i alle EU-landene.

Alt dette understreger Europas behov for at investere målrettet i livslang læring, som er afgørende for en vellykket grøn, digital og demografisk omstilling. Derfor har vi gjort 2023 til det europæiske år for færdigheder, og EU-landene har afsat omkring 65 mia. euro i EU-midler til at gennemføre det.

Pagten for færdigheder – et samarbejde mellem offentlige og private organisationer

I 2022 og 2023 iværksatte vi vores fælles europæiske investeringer på 800 mia. euro via NextGenerationEU med konkrete lokale projekter, der går ud på at opbygge et bæredygtigt, modstandsdygtigt og konkurrencedygtigt Europa for at sikre velstand for alle i EU.

Find ud af, hvad der sker i de enkelte EU-lande

EU spiller fortsat en central rolle i opbygningen af en global økonomi, der er modstandsdygtig, bæredygtig og i vækst til fordel for alle. Med Global Gateway, en plan til for bæredygtige investeringer i hele verden på 300 mia. euro, støtter Kommissionen infrastrukturprojekter af høj kvalitet, der skaber arbejdspladser, fremmer varig vækst og skaber værdi på lokalt plan.

Den første milepæl, der er opnået med Global Gateway-initiativet, har udmøntet sig i investeringspakken mellem Afrika og Europa. Halvdelen af den oprindelige Global Gateway-investering, ca. 150 mia. euro, er øremærket til samarbejdsprojekter med afrikanske partnere. Siden da er vi begyndt at gennemføre Global Gateway i Asien og Stillehavsområdet og i Latinamerika og Caribien, og kommissionsformand Ursula von der Leyen har lovet, at EU og medlemslandene vil investere over 45 mia. euro i disse samarbejder.

Handels- og teknologirådet

Som led i det internationale samarbejde har EU oprettet handels- og teknologiråd med USA og Indien for at fremme produktive partnerskaber og løse fælles problemer.

Global handel

På trods af det chok, som pandemien og dernæst Ruslands angrebskrig mod Ukraine har forårsaget i forsyningskæderne, har vi gjort fremskridt med hensyn til at fremme åbenhed i handelen, og det har ført til håndgribelige resultater i samarbejdet med centrale handelspartnere. Ikke mindst blev forhandlingerne om frihandelsaftaler afsluttet på vellykket vis med Australien, Chile og New Zealand, mens forhandlingerne med Mercosur, Mexico og Indien blev videreført.

Økonomisk sikkerhed

Den 20. juni fremlagde Kommissionen og den højtstående repræsentant en ny europæisk økonomisk sikkerhedsstrategi. Strategien fokuserer på at minimere de risici, der opstår som følge af visse økonomiske strømme i forbindelse med øgede geopolitiske spændinger og hurtigere teknologiske forandringer, samtidig med at den maksimale grad af økonomisk åbenhed og dynamik bevares.

^{Ansvarsfraskrivelse: Dataene på denne side er senest opdateret den 8. september 2023}