Vores reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine har været tydelig og skal vare ved.
Vores arbejde for en retfærdig fred:
- Vi yder hjælp og støtte til mennesker i Ukraine
- Vi hjælper med at opretholde kritiske infrastrukturer i Ukraine
- Vi gør fuld brug af EU's økonomi og finanser
- Vi hjælper Ukraine med at forsvare sig, leverer militært udstyr til Ukraine og uddanner ukrainske soldater
- Vi holder Rusland ansvarligt for dets handlinger og indfører sanktioner for at svække landets krigsmaskine
- Vi hjælper med genopbygningen og støtter Ukraines vej mod EU
Vi yder hjælp og støtte til mennesker i Ukraine
For første gang i historien og blot få dage efter starten på den russiske invasion, iværksatte EU den 4. marts 2022 direktivet om midlertidig beskyttelse. Ukrainske flygtninge fik rettigheder i EU, herunder opholdstilladelser, adgang til arbejdsmarkedet, boliger, sundhedspleje og, hvad der er helt afgørende, uddannelsesmuligheder for børn.
Folk i EU-landene har åbnet deres hjem og deres hjerter for millioner af ukrainske krigsflygtninge og således givet midlertid beskyttelse til omkring 4 mio. mennesker.
- 5+ mio. personer er internt fordrevne i Ukraine
- Næsten 20 % af Ukraines børn har fundet et sikkert tilflugtssted i EU
Siden januar 2023:
- Er kontante penge nået frem til 2,9 millioner mennesker
- Har 4+ millioner mennesker fået fødevarehjælp
- Er afgørende vigtig beskyttelse blevet ydet til 1,1 millioner mennesker
- Er sundhedsindsatser og medicinske forsyninger kommet 5,6 millioner mennesker til gavn
- Har næsten 3,3 millioner mennesker igen fået adgang til rent vand og essentielle hygiejne- og sanitetsfaciliteter
Støtte til krigens flygtninge
Med CARE-initiativerne (samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa og pakken om fleksibel bistand til territorier) er der indført omfattende fleksibilitet i samhørighedspolitikken, hvilket har gjort det muligt at omfordele op til 17 mia. euro af de ikketildelte midler for 2014-2020 til støtte for mennesker, der flygter fra den russiske invasion.
EU-civilbeskyttelsesmekanismen
Gennem aktivering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen har EU på effektiv vis kanaliseret støtte til Ukraine fra samtlige 27 EU-lande såvel som Island, Nordmakedonien, Norge, Serbien og Tyrkiet.
- Mere end 2.500 medicinske evakueringsoperationer er gennemført
- Der er leveret mere end 94.000 ton bistand i naturalier til en anslået værdi af over 760 mio. euro
Vi skal udnytte EU's økonomiske og finansielle styrke fuldt ud
Solidaritetsbanerne mellem EU og Ukraine har muliggjort eksporten af en svimlende mængde på 49 mio. ton ukrainske landbrugsprodukter. Banerne sikrer ikke kun eksport af landbrugsvarer men også import af vigtige fornødenheder. Den samlede handelsværdi af varer, der er transporteret via solidaritetsbanerne, ligger på skønsmæssigt 88 mia. euro.
I februar 2023 blev der indgående en skelsættende aftale mellem Kommissionen og Ukraine, som betyder, at Ukraine associeres med programmet for det indre marked som led i bestræbelsen på at øge markedsadgangen, skabe et smidigt erhvervsklima og stimulere langsigtet og bæredygtig vækst.
76 mia. euro er mobiliseret af EU og medlemslandene til den solidariske indsats over for Ukraine og ukrainerne
38,8 mia euro er afsat til at gøre Ukraine mere modstandsdygtigt økonomisk, samfundsmæssigt og finansielt
20 mia. euro er gået til militær bistand til de ukrainske væbnede styrker
- 2023
EU leverer en støttepakke til Ukraine på op til 18 mia. euro i form af lån på meget lempelige vilkår Ukraine er takket være dette fortsat i stand til at betale lønninger og pensioner og opretholde vigtige offentlige tjenester som hospitaler, skoler og boliger til personer, der skal genhuses. Dette hjælper også med at sikre makroøkonomisk stabilitet og genopbygge ødelagt kritisk infrastruktur.
- 2022
EU kanaliserede i 2022 7,2 mia. euro i makrofinansiel bistand til Ukraine for at sikre, at landets regering fortsat kan fungere, og at offentlige tjenester kan leveres.
Opretholdelse af kritiske infrastrukturer
Nuklear sikkerhed
Eftersom Rusland fortsætter med at udsætte nukleare anlæg for fare, har EU leveret mere end 54,8 mio. euro i materiel bistand relateret til nuklear sikkerhed fra rescEU-beredskabslageret, bl.a. til at reparere udstyr og genopbygge laboratorier.
Energi
Som reaktion på Ruslands provokerende angreb på Ukraines energiinfrastruktur blev der hurtigt truffet nødforanstaltninger. Allerede tidligt i krigen tog EU et afgørende skridt for at stabilisere Ukraines og Moldovas elnet ved at synkronisere dem med det kontinentale europæiske net.
Telekommunikation
Kommissionen forhandlede med succes en aftale på plads med teleoperatører i EU og Ukraine for at lade ukrainske flygtninge anvende deres mobiltelefoner med minimale eller ingen roamingudgifter i en periode på tre måneder. Ud over at gøre roaming økonomisk overkommeligt distribuerede EU 2,5 mio. simkort til ukrainere på flugt og etablerede wi-fi-hotspots ved grænser og tilflugtssteder.
Den europæiske fredsfacilitet har med sin finansiering på 5,6 mia. euro muliggjort levering af tanks, helikoptere, luftforsvarssystemer, misiler og ammunition.
Via EU's militære bistandsmission til gavn for Ukraine er der blevet uddannet over 25.000 ukrainske soldater. Vi er støt på vej mod vores mål om at have færdiguddannet 30.000 ukrainske soldater inden årets udgang.
I juli 2023 trådte forordningen om støtte til produktion af ammunition (ASAP) i kraft. Med denne forordning vil der blive indført specifikke, målrettede tiltag, der skal booste produktionen og føre til en sikker forsyning af ammunition i Europa.
EU har styrket Ukraines cyberrobusthed med en investering på 10 mio. euro, som skal gå til udstyr, software og andre relaterede former for hjælp.
Ruslands stilles til ansvar
Den ukrainske anklagemyndighed er gået i gang med at undersøge de mere end 100.000 tilfælde af påståede krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der anses for at være de mest alvorlige krænkelser af folkeretten. EU er stærkt engageret i at støtte efterforskning og retsforfølgning af disse forbrydelser med udgangspunkt i den stigende mængde bevismateriale.
EU har afsat 7,5 mio. euro til at støtte Den Internationale Straffedomstols efterforskning af de krigsforbrydelser, Rusland har begået. Kommissionen har også støttet oprettelsen af Det Internationale Center for Retsforfølgning af Aggressionsforbrydelsen mod Ukraine. Centeret, der begyndte sit arbejde i juli 2023, bidrager til den igangværende og fremtidige efterforskning af aggressionsforbrydelser og til udveksling og analyse af det bevismateriale, der er indsamlet siden den russiske aggression begyndte.
Konstantin Gudauskas, som har en litauisk far og en kasakhstansk mor, har benyttet sit kasakhstanske pas til frivilligt at rejse gennem de russisk besatte områder i Ukraine og har hjulpet med at redde 200 mennesker i Kyiv-området, navnlig Bucha. Ukrainerne kalder ham "Englen i Bucha".
Vi indfører sanktioner, der svækker Ruslands krigsmaskine
EU har vedtaget 11 effektive pakker med sanktioner mod Rusland
Disse sanktioner rammer hjertet af Ruslands økonomi og afskærer landet fra vigtige teknologier og markeder, ligesom de hæmmer Kremls evne til at finansiere og føre krigen.
- Næsten 1.800 personer og enheder er omfattet af EU's sanktioner
- Over 24 mia. euro i indefrosne aktiver ejet af russiske personer i EU
- Ca. 70 % af det russiske banksystems aktiver er underlagt strenge sanktioner.
- Mere end 200 mia. euro i aktiver fra Ruslands centralbank er indefrosset i EU.
EU har også vedtaget en række sanktioner over for Belarus som reaktion på landets engagement i invasionen af Ukraine. Iran er ligeledes blevet pålagt sanktioner pga. landets fremstilling og levering af droner, der anvendes til at angribe Ukraine. EU har desuden vedtaget en streng klausul, der skal modvirke omgåelse, hvilket betyder, at det er forbudt for både EU-borgere og -virksomheder bevidst at undlade at overholde sanktionerne.
Vi hjælper med genopbygningen og støtter Ukraines vej mod EU
Ukraines fremtid ligger i Den Europæiske Union. Det første tilsagn om fremtidigt medlemskab af EU blev bekræftet ved det første møde mellem kommissærkollegiet og den ukrainske regering og på topmødet mellem EU og Ukraine i februar 2023. Ukraine har siden juni 2022 haft status af EU-kandidatland på den betingelse, at der gennemføres vigtige reformer. Landet har taget de første nødvendige reformskridt, der er fastsat i Kommissionens udtalelse om Ukraines ansøgning om medlemskab af EU.
Til trods for den igangværende krig er EU allerede begyndt at støbe fundamentet til Ukraines genopbygning, og der er også iværksat en international indsats.
- Over 2.800 undervisningsfaciliteter er blevet beskadiget eller ødelagt
- EU har givet tilsagn om 100 mio. euro til finansiering af genopbygningen af beskadigede skoler
- Via kampagnen "Skolebusser til Ukraine" har 11 EU-lande doneret 14 mio. euro og anden støtte, bl.a. 300 busser, hvilket er en afgørende hjælp til at få mange ukrainske børn sikkert i skole.
- Ruslands aggression har påvirket 5,7 millioner børn i skolealderen
- Juni 2023
Kommissionen foreslår en facilitet for Ukraine til en værdi af 50 mia. euro fra EU-budgettet, som skal udbetales i perioden 2024-2027. Faciliteten skal både imødekomme akutte genopretningsbehov og understøtte moderniseringen af landet på mellemlang sigt. Formålet med den er at fremme gennemførelsen af de reformer, der er nødvendige for at Ukraine kan blive medlem af EU.
- Januar 2023
Donorkoordineringsplatformen for flere instanser lanceres for at fremme koordineringen mellem internationale donorer og finansielle organisationer og sikre, at støtten ydes på en sammenhængende, gennemsigtig og ansvarlig måde.
- Oktober 2022
Kommissionen og Tyskland, daværende formand for G7, er i Berlin værter for den internationale ekspertkonference om genopretning, genopbygning og modernisering af Ukraine.
Minerydningsteknikere fra Kroatien er allerede i gang med at dele deres færdigheder med eksperter fra Ukraine. Efter krigen i 1990'erne er Kroatien det eneste EU-land, som fortsat rydder miner på sit område, og EU yder 120 mio. euro i støtte til dette arbejde frem til 2027. Kroatiens smertefulde krigserfaringer har givet landet uvurderlige færdigheder, når det drejer sig om at hjælpe Ukraine med genopbygningen.
Vi indleder en ny fase i foreningen af vores kontinent
De chokbølger, som Putins angrebskrig har sendt, nåede omgående ud til EU's seks partnerlande i Vestbalkan. Vi har udvidet de solidaritetsforanstaltninger, som vi har truffet inden for EU, til også at omfatte Vestbalkan. I december 2022 blev der afholdt et historisk topmøde mellem EU og Vestbalkan, og det var første gang et sådant møde blev afholdt i regionen. I juni 2023 præsenterede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, en ny vækstplan for Vestbalkan.
Et stærkere europæisk forsvar
Som reaktion på den vedvarende og tydelige trussel fra Rusland nåede det strategiske partnerskab mellem EU og NATO nye højder med underskrivelsen af den fælles erklæring om samarbejdet mellem EU og NATO i januar 2023.
Efter afslutningen af tiltrædelsesdrøftelserne underskrev Finland og Sverige den 5. juli 2022 NATO-tiltrædelsesprotokollerne. Den 4. april 2023 blev Finland officielt den 31. NATO-medlemsstat.
EU's forsvarssamarbejde er også blevet forstærket. Ved en folkeafstemning den 1. juni 2022 støttede de danske vælgere Danmarks tilslutning til EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og bragte dermed Danmarks 30 år lange fravalg af EU's forsvarssamarbejde til ophør.
Siden 2021 har Kommissionen iværksat og gennemført Den Europæiske Forsvarsfond. Indtil videre har en række projekter modtaget mere end 3 mia. euro – en investering i morgendagens forsvarsteknologier og -systemer. I 2023 vil forsvarsfonden tilføre yderligere 1,2 mia. euro til projekter på vigtige forsvarsområder som viden om situationen i rummet, bekæmpelse af hypersoniske missiler og udvikling af en prototype for en europæisk patruljeringskorvet.
