Social retfærdighed skal være i centrum for den grønne og den digitale omstilling. Derfor må vi tage hensyn til de sociale og økonomiske konsekvenser af omstillingen på disse områder og mere specifikt fokusere på de regioner, brancher og arbejdstagere, som kommer til at stå over for de største udfordringer.
Von der Leyen-Kommissionen har derfor oprettet mekanismen for retfærdig omstilling, der er EU's vigtigste redskab til at sikre, at omstillingen sker på en retfærdig måde, og som vil mobilisere op til 55 mia. EUR inden 2027 med henblik på at yde målrettet støtte.
Selv om pandemien og Ruslands krig i Ukraine har gjort situationen mere kompleks, har EU været i stand til at bevare arbejdspladser, hvilket sker ved hjælp af en kombination af kortsigtet fleksibilitet og en langsigtet vision, der kommer til udtryk i programmet for støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE).
SURE hjalp arbejdsgiverne med at fastholde deres ansatte ved at betale deres løn under nedlukningerne, og i 2021 fortsatte programmet med at beskytte arbejdspladser, samtidig med at det lagde fundamentet for en robust økonomisk genopretning.
Supplerende redskaber med henblik på en inklusiv økonomisk genopretning
NextGenerationEU er et genopretningsinstrument med et budget på 800 mia. euro til at afhjælpe de umiddelbare økonomiske og sociale skader, som covid-19-pandemien har forvoldt. Instrumentet yder støtte til virksomheder og virksomhedsudvikling, styrker sundhedssystemerne, finansierer uddannelsesprogrammer og beskæftigelsesordninger og stiller skoleudstyr til rådighed for og leverer materiel bistand til dem, der har størst behov. Et af de største programmer under det nye NextGenerationEU-instrument er REACT-EU, som fremmer genopretningen i hele EU ved at sætte skub i væksten i mindre udviklede regioner.
Statsstøtte indgik også som en vigtig del af Kommissionens økonomiske reaktion på pandemien. Siden krisens begyndelse har Kommissionen godkendt næsten 1 010 nationale foranstaltninger til et anslået samlet beløb på ca. 3,2 billioner EUR. De midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte i forbindelse med covid-19 blev udfaset den 30. juni 2022.
I november 2021 vedtog Kommissionen en meddelelse om en konkurrencepolitik, der er egnet til nye udfordringer. Heri fremhæves den vigtige rolle, som konkurrencepolitikken spiller for Europas vej mod genopretning, grøn og digital omstilling og et modstandsdygtigt indre marked.
En stærk social markedsøkonomi, der sætter menneskers trivsel i første række er den mest modstandsdygtige model for en teknologidrevet verden efter pandemien. Derfor blev handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder vedtaget i marts 2021. I handlingsplanen foreslås følgende tre ambitiøse overordnede EU-mål for 2030.
En gruppe borgere i Warszawa har åbnet butikken "Pulawska 20" for at indsamle og levere mad, kosmetik og tøj til ukrainske flygtninge og internt fordrevne.
Den europæiske dagsorden for færdigheder er en 5-årig plan, som skal hjælpe enkeltpersoner og virksomheder med at udvikle flere og bedre færdigheder, matche ledige stillinger og trives i den grønnere og mere digitale økonomi. Pagten, der blev lanceret i november 2020, samler virksomheder, arbejdstagere, lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbydere og arbejdsformidlinger med henblik på at nå frem til, hvilke færdigheder der vil være behov for i forskellige sektorer, og for at få dem til at give tilsagn om at omskole arbejdstagere. Indtil videre har mere end 600 organisationer tilsluttet sig pagten og forpligtet sig til at hjælpe med at opkvalificere 1,5 millioner mennesker.
Rådet vedtog i juni 2022 henstillinger om individuelle læringskonti og mikroeksamensbeviser. For at sikre, at Europa forbliver i verdenstoppen inden for uddannelse, har Kommissionen iværksat en europæisk strategi for universiteter, som i høj grad vil forbedre de videregående uddannelsessystemers konkurrenceevne gennem et større og dybere tværnationalt samarbejde.
I juni 2022 nåede Parlamentet og Rådet til enighed om en historisk aftale om direktivet om passende mindstelønninger, som Kommissionen havde foreslået i oktober 2020. Denne lovgivning er fra starten blevet prioriteret højt af von der Leyen-Kommissionen og vil bidrage til mere passende mindstelønninger og øge arbejdstagernes adgang til beskyttelse af mindstelønninger i hele EU.
For at beskytte arbejdstagerne mod nye udfordringer i forbindelse med digitaliseringen af arbejdslivet foreslog Kommissionen i december 2021 et direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde.
Forslaget har til formål at sikre, at personer, der arbejder via digitale arbejdsplatforme, får den retlige beskæftigelsesstatus, der svarer til deres faktiske arbejdsordninger, og kan nyde godt af de arbejdstagerrettigheder og sociale ydelser, de har ret til.
