Ruslands angreb på Ukraine har vist, at demokrati er et skrøbeligt koncept, der til enhver tid skal plejes og beskyttes.
Beskyttelse af retsstatsprincippet
Retsstaten er det kit, der binder Den Europæiske Union sammen. Ved at slutte sig til EU har alle 27 medlemsstater forpligtet sig til at forsvare retsstatsprincippet, som er afgørende for beskyttelsen af de værdier, EU er baseret på, nemlig demokrati, frihed, lighed og respekt for menneskerettighederne.
Der er indtil videre offentliggjort tre årlige retsstatsrapporter om den aktuelle udvikling i medlemsstaterne inden for fire centrale områder:
- Retssystemet
- Ramme for korruptionsbekæmpelse
- Mediepluralisme
- Andre institutionelle spørgsmål vedrørende den demokratiske kontrol og balance
Supplerende værktøjer til beskyttelse af retsstatsprincippet i EU
Retsstatsmekanismen
Fremmer en åben dialog om retsstatsprincippet blandt EU-institutionerne, medlemsstaterne og civilsamfundet.
Forordningen om retsstatsprincippet
Overvåger overtrædelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne, som kan påvirke EU's finansielle interesser.
Kommissionen fremsatte i november 2021 et forslag vedrørende gennemsigtighed og målretning af politiske reklamer som led i beskyttelsen af valgintegriteten og den åbne demokratiske debat.
Et demokrati kan kun fungere, hvis borgerne har adgang til gratis information af høj kvalitet. Det er derfor, at mediefrihed og -pluralisme er afgørende for et korrekt fungerende demokratisk system og udgør et prioriteret område i handlingsplanen for europæisk demokrati.
I december 2021 bebudede Kommissionen et nyt program om menneskerettigheder og demokrati under et globalt Europa til en værdi af 1,5 mia. EUR for at øge EU's støtte til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og det arbejde, som civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere udfører rundt omkring i verden, frem til 2027.
Kommissionen støtter aktivt Ukraines uafhængige medier og civilsamfundet som del af den humanitære bistand på 335 mio. EUR til Ukraine. Det europæiske civilsamfund øger ligeledes sin støtte til ukrainske journalister.
Nadia Dobrianska flyttede fra Kyiv til Cork, da en irsk familie tilbød at modtage hende og hendes familie. Nadia dokumenterer det russiske militærs menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser. Hun spiller også irsk fløjte og synger traditionelle irske sange.
De kommende udfordringer
De seneste års teknologiske forandringer og sociale uro betyder, at mange journalister ikke længere kan udføre deres arbejde på effektiv vis. Tre foranstaltninger, som skal vende denne tendens, er blevet eller er ved at blive gennemført af Kommissionen:
- Journalisters sikkerhed — såvel offline som online — Centrale initiativer, der omfatter oprettelse af uafhængige nationale støttetjenester, herunder hjælpetjenester, juridisk rådgivning, psykologisk støtte, øget beskyttelse af journalister under demonstrationer og krisecentre for journalister og mediefolk, der står over for trusler.
- Lovgivning, der skal beskytte journalister og menneskerettighedsforkæmpere mod urimelige retssager — De nye foranstaltninger vil gøre det muligt for dommere hurtigt at afvise strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) og styrke journalister og menneskerettighedsforkæmpere, når de tager til orde i offentlighedens interesse.
- En retsakt om mediefrihed — I retsakten vil der for første gang i EU-rettens historie blive fastsat fælles sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte mediepluralisme og redaktionel uafhængighed. Mediefrihed og -pluralisme og journalisters sikkerhed overvåges også i de årlige retsstatsrapporter.
Modige journalister sætter livet på spil, når de dækker historier om de menneskelige konsekvenser ved krigen i Ukraine. Franske Frederic Leclerc-Imhoff mistede livet som blot 32-årig i et russisk angreb på en humanitær konvoj i Ukraine.