En ny virkelighed
Covid-19-pandemien, internationale konflikter, flugten til byerne og ændret demografi forandrer strukturen i samfundene i EU. Det er vigtigt, at vi tilpasser os denne nye virkelighed og sikrer, at EU-borgerne og økonomien nyder godt af den.
Til det formål anvender vi en flerstrenget tilgang for på den ene side at håndtere konsekvenserne af, at vi har en aldrende befolkning og en stigende migration, og for på den anden side aktivt at engagere unge og offentligheden som helhed i EU's politiske beslutningsproces og udformningen af Europas fremtid.
Vi skal tilpasse os til en aldrende befolkning
Europa har gennemgået og står fortsat over for store demografiske forandringer. I EU er den forventede levetid ved fødslen steget med 10 år i de seneste fem årtier. Dette er et bemærkelsesværdigt resultat og viser styrken og værdien af vores sociale markedsøkonomi. Ikke desto mindre har befolkningens stigende gennemsnitsalder konsekvenser for den måde, vi lever på, og vores sociale model og politikker skal tilpasses tempoet i denne nye virkelighed.
Hvad har Kommissionen gjort?
- Vi vedtog grønbogen om aldring tidligt i mandatperioden.
- Vi har lanceret en bred offentlig debat om de udfordringer og muligheder, der er forbundet med de langsigtede virkninger af aldring, som berører alle generationer. Resultatet af den offentlige høring vil blive afspejlet i den europæiske omsorgsstrategi, som bliver fremlagt i september 2022
Vi skal hjælpe landdistrikterne
Landdistrikterne spiller en aktiv rolle i EU's grønne og digitale omstilling Friheden til at udføre fjernarbejde eller følge fjernstudier er ved at blive en realitet for mange europæere og åbner nye muligheder for unge familier, virksomheder og landsbysamfund. Innovation inden for bæredygtigt landbrug er ikke kun godt for menneskers sundhed og klimaet, men også for Europas fødevaresikkerhed.
Sådan støtter Kommissionen landdistrikterne
- Juni 2021En ny langsigtet vision
Vi baner vejen for stærke, forbundne og velstående landdistrikter.
- December 2021Pagten for landdistrikterne
Landsbysamfundenes stemmer og synspunkter vil blive hørt. En fælles handlingsplan for landdistrikterne vil bidrage til at omsætte den langsigtede vision til virkelighed.
- Juni 2022Genopretnings- og resiliensplaner
Der er blevet vedtaget 25 nationale genopretnings- og resiliensplaner til støtte for landdistrikter og fjerntliggende områder til en værdi af 14,6 mia. euro, bl.a. via investeringer og reformer på områderne naturgenopretning, højhastighedsinternetforbindelser og lokale jernbaner
Vi skal tiltrække talent
Der er behov for en ambitiøs og bæredygtig EU-politik for lovlig migration for at tiltrække de talenter, som vores virksomheder i byer og landdistrikter har brug for. I april 2022 fremlagde Kommissionen en pakke om færdigheder og talenter. Den indeholder lovgivningsmæssige forslag, der skal forbedre vandrende arbejdstageres rettigheder og gøre det lettere for fastboende udlændinge i EU at flytte på tværs af grænserne. Kommissionen vil lancere en EU-talentpulje for at gøre det lettere at finde match til ledige stillinger blandt tredjelandsstatsborgere. Der er ved at blive iværksat en pilotordning med fokus på ukrainske flygtninge.
Fremskridt på området migration og asyl
- September 2020Ny pagt om migration og asyl
Den nye pagt kombinerer en robust og retfærdig grænseforvaltning med effektive og humane regler for asyl og migration.
- Juni 2021En ny Schengenstrategi
Kommissionen fremlægger en ny strategi for et styrket Schengenområdet for at sikre en effektiv forvaltning af EU's ydre grænser, øge politisamarbejdet og det retlige samarbejde, forbedre beredskabet og forvaltningen og fuldføre udvidelsen af Schengenområdet.
- Januar 2022Den Europæiske Unions Asylagentur starter op
Den Europæiske Unions Asylagentur påbegynder sit arbejde med at hjælpe EU-landene med at anvende pakken af EU-lovgivning på områderne asyl, international beskyttelse, og modtagelsesforhold, også kendt som det fælles europæiske asylsystem.
Anastasiia Konovalova er flygtet fra Odessa til Bukarest, hvor hun nu underviser ukrainske børn i grundskolen. Hun er 30 år.
Vi skal lytte til de unge
I sin tale om Unionens tilstand 2021 foreslog kommissionsformand Ursula von der Leyen at gøre 2022 til det europæiske år for unge. Det giver EU mulighed for at gå mere i dialog med de unge for at høre, hvad de efterspørger og drømmer om for Europa. Europa har brug for de unges vilje og gejst for at overvinde pandemien og starte på et nyt kapitel.
Sådan inddrager Kommissionen de unge
- Kommissionen lancerede i 2022 et nyt initiativ kaldet ALMA (aim, learn, master, achieve) for at hjælpe de mest sårbare og dårligst stillede unge med at få adgang til arbejdsmarkedet.
- Ungdomsgarantien, der blev lanceret i 2020, betyder, at alle EU-landene forpligter sig til at sørge for, at alle under 30 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold inden 4 måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt uddannelsessystemet.
Europæiske borgerinitiativer
Det europæiske borgerinitiativ har eksisteret i 10 år og giver borgerne en unik mulighed for at opfordre Kommissionen til at foreslå ny lovgivning. Når initiativtagerne har indsamlet 1 million underskrifter, vil Kommissionen beslutte, hvilke initiativer, der skal tages. Kommissionen har siden midten af september 2021 registreret 10 nye europæiske borgerinitiativer, som opfordrer til, at der gøres en EU-indsats på områder lige fra bedre arbejdsforhold i tøjbranchen til beskatning af grønne produkter og flere dyrerettigheder. Siden da har tre andre initiativer vedrørende biodiversitet indsamlet mere end 1 million underskrifter, som nu skal tjekkes af de nationale myndigheder:
- Stop finning – stop handelen
- Red bier og landmænd! Mod et bivenligt landbrug for et sundt miljø
- Bevar dyremishandlingsfri kosmetik — Kæmp for et Europa uden dyreforsøg
Større offentligt engagement i den politiske beslutningsproces
Hvordan gør Kommissionen?
- Offentligheden og interessenterne kan komme med input via portalen Deltag i debatten i hele den politiske beslutningsproces.
- For at forenkle høringsprocessen indførte Kommissionen i november 2021 enkeltstående indkaldelser af feedback, en tilgang, der kombinerede to tidligere trin.
- Høringerne er blevet mere tilgængelige for personer med handicap.
- Forskersamfundet opfordres til at fremlægge deres videnskabelige resultater fra begyndelsen af høringerne.
Resultaterne af den større inddragelse i den politiske beslutningsproces
Fra 9. maj 2021 til 9. maj 2022 nåede Den Europæiske Union ud til hundredtusindvis af europæere, som aldrig havde tænkt sig at blive involveret i EU's beslutningsproces. Konferencen om Europas fremtid var en enestående øvelse i deltagelsesdemokrati af hidtil uset størrelse og omfang.
Flere end 750.000 deltagere delte og drøftede næsten 19.000 idéer på den flersprogede digitale platform. Platformen for samtaledemokrati, der var specifikt udformet til konferencen, blev besøgt af mere end 5 millioner mennesker.
Med et tilskud fra det europæiske solidaritetskorps cyklede Leverne Nijman og Leah Corsmit fra det nordlige Holland til Bruxelles. De gav gæsteforelæsninger om EU og talte med over 800 unge for at indsamle deres idéer om Europas fremtid.
Hvad sker der nu?
Kommissionen har fastlagt fire arbejdsområder for at arbejde videre med forslagene fra konferencen. De første nye forslag vil blive offentliggjort i formand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand i september 2022. Forslagene vil være at finde blandt dem, der skal medtages i Kommissionens arbejdsprogram for 2023. For at holde de borgere, som deltog i konferencen, orienteret og fastholde momentum vil der blive afholdt et feedbackarrangement om konferencen i efteråret 2022.
