
Europas køreplan for at blive det første klimaneutrale kontinent inden udgangen af 2050
Bare ti dage efter sin tiltræden fremlagde von der Leyen-Kommissionen Den europæiske grønne pagt, Europas køreplan for at blive det første klimaneutrale kontinent inden udgangen af 2050 og gennemføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Siden har EU fremskyndet indsatsen for at reducere drivhusgasemissionerne, investere i grønne teknologier og beskytte det naturlige miljø.
Hverken pandemien eller Ruslands krig mod Ukraine har kunnet stoppe disse bestræbelser. Vi har grebet denne enestående mulighed og styrket indsatsen for at gennemføre den grønne omstilling, hvilket REPowerEU nu er yderligere et eksempel på. Det er ikke kun et spørgsmål om, at EU-borgernes sundhed afhænger af vores planets ve og vel, EU's energisikkerhed kræver også et massivt skift i retning af vedvarende energi.

Den europæiske grønne pagt
Den europæiske grønne pagt er den mest omfattende omstillingsplan i verden, og i klimaloven har Den Europæiske Union omsat sine ambitioner for 2050 til bindende EU-lovgivning. Med Fit for 55-pakken, som Kommissionen fremlagde i sommeren 2021, har vi fastlagt de konkrete skridt, der er nødvendige for at nå vores ambitioner. Med NextGenerationEU har vi investeringerne. Nu er det tid til at fremskynde gennemførelsen ved hjælp af følgende instrumenter, som fremgår af billedet og teksten nedenfor.
Fit for 55-pakken, herunder emissionshandel og regler og mål for emissioner | CO2-grænsetilpasningsmekanismen | Udbredelse af alternative brændstoffer og infrastruktur inden for transport | EU's klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter | Renoveringsbølgen | Skovstrategien | Jord til bord-strategien | Nulforurening | Strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet | Pakken om cirkulær økonomi | Biodiversitetsstrategien
I marts 2022 fremlagde Kommissionen en pakke af forslag, der bygger på eksisterende krav til miljøvenligt design, og som skal gøre bæredygtige produkter til normen på EU-markedet. De nye regler vil gøre produkter mere holdbare, genbrugelige, opgraderbare, reparerbare, genanvendelige og energi- og ressourceeffektive. Kommissionen fremlagde også planer om at gøre tekstiler mere bæredygtige sammen med nye regler, der skal sikre, at forbrugerne er bedre informeret om produkters miljømæssige bæredygtighed og bedre beskyttet mod grønvaskning.

I marts 2021 offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan for udvikling af den økologiske sektor. Planen skal hjælpe EU's landbrugere med at nå målet om, at 25 % af landbrugsjorden skal dyrkes økologisk, og målet om en væsentlig stigning i omfanget af økologisk akvakultur inden udgangen af 2030. Handlingsplanen indeholder konkrete foranstaltninger til at øge både forbruget og produktionen af økologiske produkter kombineret med en yderligere forøgelse af sektorens bæredygtighed.

I juni 2022 fremlagde Kommissionen to forslag til forordninger, der skal bringe naturen tilbage i hele EU. Forslaget til en forordning om naturgenopretning er et vigtigt skridt til at forebygge de værste virkninger af klimaændringer og tab af biodiversitet ved at fokusere på at genoprette EU's vådområder, floder, skove, græsarealer, marine økosystemer og naturlige miljøer i byerne og de arter, de huser.
Mykola Kharytonov, der leder centret for økologisk landbrug og miljøbeskyttelse i Dnipro, fortsætter sin forskning i gødning i Catalonien i Spanien, fordi han ønsker at være med til at genopbygge Ukraine.

Samtidig vil det nye forslag til regler om kemiske pesticider reducere anvendelsen af pesticider, reducere EU's fødevaresystems miljøaftryk, beskytte borgernes og landbrugsmedarbejdernes sundhed og trivsel og bidrage til at afbøde økonomiske tab som følge af forringet jordbundskvalitet og tab af bestøvere på grund af brug af pesticider.
Det nye europæiske Bauhaus
Behovet for løsninger til modvirkning af klimaændringer, der kommer nedefra og er skabt i et fælles rum, var baggrunden for, at kommissionsformand Ursula von der Leyen i 2020 lancerede det nye europæiske Bauhaus. Det er en bevægelse, der skal gøre den grønne omstilling til en bæredygtig og inklusiv oplevelse for borgerne i deres dagligdag. Det nye europæiske Bauhaus viser, at den europæiske grønne pagt handler om mere end at finde inspirerende effektive løsninger på klimaændringer; den handler om at forbedre borgernes liv gennem den måde, vi designer og bygger vores hjem og byer på.
For at skabe et offentligt rum for det voksende fællesskab lancerede Kommissionen et laboratorium for det nye europæiske Bauhaus i foråret 2022 og festivalen for det nye europæiske Bauhaus i sommeren 2022. Laboratoriet støtter lokalsamfundet i at afprøve de værktøjer, løsninger og politiske tiltag, der vil lette omstillingen i praksis.
* Genskabelse af forbindelsen til naturen | Reetablering af en følelse af at høre til | Prioritering af de steder og mennesker, der har mest brug for det | Udformning af et cirkulært industrielt økosystem og understøttelse af en livscyklustankegang
En førende rolle på den globale scene
Den Europæiske Union pressede på FN's klimakonference (COP26) i november 2021 på for at opnå væsentlige fremskridt med gennemførelsen af Parisaftalen og sikrede, at den globale ambition om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C fortsat er inden for rækkevidde. Som en meget innovativ og industrialiseret region inspirerer EU's lederskab andre til at gå samme vej.
I juni 2022 forankrede Kommissionen bæredygtighedskriterier solidt i sine bilaterale handelsaftaler. Efter en gennemgang af aspekterne vedrørende bæredygtig udvikling i vores handelsaftaler vil EU arbejde tættere sammen med sine handelspartnere om at håndhæve og gennemføre centrale bæredygtighedskriterier, navnlig Parisaftalen og Den Internationale Arbejdsorganisations arbejdskonventioner. Handelsaftalen mellem EU og New Zealand, der blev indgået den 1. juli 2022, viser allerede disse nye ambitioner. Aftalen indeholder de mest udviklede bestemmelser om handel og bæredygtighed, herunder sanktioner vedrørende overholdelse af Parisaftalen.

I juni var EU også med til at sikre en skelsættende aftale om bekæmpelse af skadelig fiskeristøtte på verdensplan på Verdenshandelsorganisationens 12. ministerkonference. Aftalen vil forbyde støtte til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og overfiskede bestande. Til håndhævelse af dette fremlagde Kommissionen sin nye internationale havforvaltningsdagsorden.
Maria Teresa Ferres, hvis familie har været fiskere i Catalonien i fem generationer, grundlagde et kooperativ for kvinder og havet, som arbejder for etisk engagement i havet og synligheden af kvinders rolle i fiskerisektoren.
