Coronaviruspandemien har vist os fordelene ved digitalisering i vores dagligdag, og hvorfor Europas digitale omstilling med mennesket i centrum er den rette vej frem. Denne omstilling er grundlaget for de fire søjler, somEuropas digitale årti hviler på:
- styrkelse af borgernes digitale færdigheder
- digitalisering af virksomheder
- digitalisering af offentlige tjenester
- styrkelse af digital infrastruktur
Friheden til at oprette forbindelse til venner og familie på tværs af grænserne skal være en ret og ikke et privilegium. Derfor foreslog Kommissionen i januar 2022 et udkast til en erklæring om europæiske digitale rettigheder og principper. Forslaget følger i kølvandet på en række vigtige EU-retsakter, der bidrager til at opbygge et sikrere og friere digitalt rum i og uden for Europa, og som søger at beskytte vores grundlæggende rettigheder og vores oplysninger.
Kommissionen fremlagde det meget imødesete forslag til forordningen om kunstig intelligens (AI-forordningen) i april 2021. Forslaget udgør verdens mest fremadskuende forsøg på at regulere AI-teknologier og indfører en risikobaseret, tværsektoriel reguleringstilgang til brugen af AI-systemer i hele EU og i dets indre marked.
Målet er at gøre reglerne for kunstig intelligens ensartede i EU for at sikre retssikkerhed, tilskynde til investeringer og innovation inden for kunstig intelligens og opbygge offentlighedens tillid til, at anvendelsen af AI-systemer respekterer europæiske værdier og grundlæggende rettigheder.
I efteråret 2021 nåede Kommissionen til enighed med Europa-Parlamentet og Rådet om forordningen om datastyring, som har til formål at øge tilliden inden for datadeling. Den blev i februar 2022 suppleret med et forslag til en dataforordning, der fastsætter nye regler for, hvem der kan anvende og få adgang til data genereret i EU på tværs af alle økonomiske sektorer. Kommissionen indfører også fælles europæiske dataområder på strategiske områder med inddragelse af private og offentlige aktører.
I marts 2022 tog EU et stort skridt fremad, da der blev opnået enighed om forordningen om digitale markeder, som regulerer store digitale platformes eller "gatekeeperes" aktiviteter for at sikre, at det europæiske digitale indre marked er åbent og retfærdigt.
Disse gatekeepere vil blive underlagt en række klart definerede forpligtelser og forbud, der skal forhindre store digitale virksomheder i at misbruge deres markedsstyrke og give nye aktører mulighed for at komme ind på markedet. Med forordningen om digitale markeder indfører Kommissionen verdens første regulering af store teknologivirksomheder, der omfatter en lang række praksisser og digitale tjenester.
Der blev opnået enighed om en anden vigtig retsakt i april 2022 med forordningen om digitale tjenester, som er verdens første af sin art inden for digital regulering. Denne retsakt følger princippet om, at det, der er ulovligt offline, også skal være ulovligt online: meget store onlineplatforme og søgemaskiner vil skulle beskytte deres brugere mod ulovligt indhold, ulovlige varer og ulovlige tjenester. Desuden vil onlineplatforme og søgemaskiner være forpligtet til at vurdere og afbøde skadelige virkninger, som deres aktiviteter og algoritmer i mere bred forstand kan medføre for grundlæggende rettigheder, børns trivsel og samfundsdebatten.
Både forordningen om digitale markeder og forordningen om digitale tjenester træder i kraft i år og finder anvendelse i 2023.
Forslaget til forordningen om europæiske mikrochips, som Kommissionen vedtog i februar 2022, er et flagskibsprojekt for Europas digitale omstilling.
Der er ingen digital fremtid uden mikrochips. Mikrochips findes i vores telefoner, computere, biler, medicinske udstyr og alle forbundne apparater.
De fortsatte forstyrrelser i forsyningskæden som følge af pandemien har øget behovet for at investere yderligere: Europa skal igen være med helt fremme inden for design og produktion af halvledere.
I januar 2021 blev Kommissionen og Den Europæiske Centralbank enige om at samarbejde om at analysere mulighederne for udformning og relaterede lovgivningsmæssige konsekvenser af den digitale euro. En digital form for centralbankpenge vil give forbrugerne og virksomhederne flere valgmuligheder i situationer, hvor fysiske kontanter ikke kan anvendes. Den digitale euro ville kunne supplere kontanter og opfylde nye betalingsbehov over hele verden.
EU er også den første lovgivende myndighed i verden, der beskytter sine borgere mod nogle af de risici, der er forbundet med investeringer i kryptoaktiver, idet EU ønsker at værne om den finansielle stabilitet og samtidig muliggøre innovation i sektoren. I juni 2022 nåede Europa-Parlamentet og Rådet frem til en skelsættende aftale om Kommissionens forslag til en forordning om kryptoaktiver.
EU's rumprogram leverer allerede værdifulde data og tjenester til en bred vifte af daglige anvendelsesformål, fra støtte til kommerciel transport og personlig navigation til at muliggøre præcisionslandbrug og løsninger i forbindelse med klimaændringer. I februar 2022 foreslog Europa-Kommissionen to nye flagskibsinitiativer for at fremme satellitbaseret sikker konnektivitet og styring af trafikken i rummet.
Handels- og Teknologirådet mellem EU og USA, der blev oprettet i juni 2021, udgør en effektiv platform til at koordinere tilgange og uddybe samarbejdet om centrale digitale, teknologiske, økonomiske og handelsmæssige spørgsmål.
Der er bebudet nye initiativer vedrørende forsyningskæder, fødevaresikkerhed, ny teknologi, digital infrastruktur og handel. Disse initiativer vil:
- styrke vores fælles demokratiske værdier
- styrke den transatlantiske globale konkurrenceevne
- gavne arbejdstagere og familier på begge sider af Atlanten
- forme den globale digitale og teknologiske omstilling.
Den Europæiske Union arbejder også sammen med andre ligesindede partnere i hele verden om at udforme globale regler på det digitale område. Vi opgraderer de digitale forbindelser med centrale partnere for at fastsætte reglerne for digital handel og knytter dette sammen med vores planlagte interne reformer. På topmødet mellem EU og Japan i maj 2022 blev der indgået aftale om et digitalt partnerskab, og lignende forhandlinger er i gang med Singapore og Sydkorea.
Horisont Europa er verdens største tværnationale forsknings- og innovationsprogram med 95,5 mia. euro i finansiering i perioden frem til 2027.
Under dette flagskibsprogram oprettede Kommissionen Det Europæiske Innovationsråd for at støtte banebrydende innovationer i hele livscyklussen.
Samtidig blev den nye europæiske innovationsdagsorden vedtaget i juli 2022, og den omfatter fem vigtige flagskibsprogrammer, der skal gøre EU førende på verdensplan inden for avanceret teknologisk innovation.
Den har potentiale til at mobilisere ca. 45 mia. euro fra private institutionelle investorer til støtte for vækstvirksomheder. Desuden vil der via dagsordenen blive etableret et program for uddannelse af 1 million mennesker med henblik på at opnå deep tech-færdigheder.
Kommissionen styrker også indsatsen for banebrydende grønne teknologiprojekter med lanceringen af EU-Catalyst, et nyt partnerskab, der har til formål at fremme og opskalere investeringer i EU-baserede projekter med stor gennemslagskraft inden for de kritiske klimateknologier (grøn brint, bæredygtige flybrændstoffer, direkte opsamling af CO2 fra luften og langvarig energilagring). Partnerskabet blev lanceret på COP26 og har potentiale til at mobilisere op til 840 mio. euro inden udgangen af 2026.
